Strøm

Elektricitet er i dag en ting, vi med største selvfølge bruger døgnet rundt til de fleste gøremål. Det er en næsten absurd tanke, at strøm for blot et par generationer siden var en form for science fiction, de færreste havde hørt om - og endnu færre havde oplevet. Selv i dag lever en milliard mennesker uden elektricitet, og vi skal huske at påskønne, at vi i dag kan bade os i lys, forbinde os til jordkloden og lade billig strøm gøre vores tilværelser nemmere dag for dag.

Døgnet rundt kører turbiner for at producere vores strøm. Dampturbiner i kraftværker, vandturbiner i de norske elve og vindturbiner, når det blæser, sørger for, der altid er strøm i dine kontakter. Når solen skinner, træder solcellerne i karakter, og der kan skrues ned for andre turbiner.

Når strømmen forlader turbinerne, kommer den ud i en transformator, der sætter spændingen i vejret. Som højspænding kan strømmen transporteres lynhurtigt og effektivt over store afstande, og denne infrastruktur gør det muligt at forbinde kæmpestore områder i et netværk. Når strømmen når frem til din by, skruer transformatorer ned for spændingen igen, så du får dine fredelige 220 volt ud gennem stikkontakten.

I Europa har vi verdens største netværk af forbundne forbrugere og producenter. Det såkaldte Synchronous grid of Continental Europe, og det gør os i stand til at handle megawatt hos hinanden. Derfor findes der et el-marked, hvor udbud og efterspørgsel dikterer vores pris på strøm, og derfor kan du som forbruger spare penge, hvis din strøm bliver handlet billigt på strømbørsen.

Hvor kommer strømmen fra?

Strøm er strøm, når den kommer ud af din stikkontakt, for strømmen i grid’et er en blanding af bække store og små. Betaler du for udelukkende at bruge vindmøllestrøm, er det altså ikke udelukkende vindmøllestrøm, du får i kontakten. Du sørger til gengæld for, at der bliver købt mængder af vindmøllestrøm, der svarer til dit forbrug.

I 2017 fordelte en kilowatt gennemsnit sig på følgende energikilder.

De forskellige energikilder har alle fordele og ulemper, og der går realistisk set nok en del år, før vi er de fossile kvit.

Vindturbiner

Vindmøller har været kendt og brugt siden oldtiden, hvor de har drevet forskellige mekanismer, men det er primært som kornmøller, de har haft deres betydning. Siden starten af elektricitetens levetid har tanken om at generere strøm på vindkraft eksisteret, men det var først i takt med oliekrisen i 1970’erne, at teknologien for alvor vandt frem. Med Vestas og det hedengangne NEG Micon fik Danmark en førerposition på området, og både vindmøller og vindstrøm er i dag en stor eksportvare.

Vindmøller har den store fordel, at de producerer strøm uden CO2-udledning, når turbinen først står på sin plads. En af ulemperne ved vindmøller er, at de bogstavelig talt leverer, som vinden blæser. Derfor er vi nødt til at have en anden energikilde også, så der altid er strøm i kontakterne.

Solenergi

Solpaneler røg på hustagene i stor stil for år tilbage, da der var store økonomiske gevinter for husejerne ved at sætte panelerne op. Solceller har den store fordel, at de tapper direkte ind i al energiens moder, nemlig solen.

De har det store plus, at de hverken støjer eller sviner, når de først er sat op. Problemet med solenergi er, at den er ustabil på vores breddegrader. Derudover er der store miljøproblemer før og efter panelernes levetid.

Biobrændsel og affald

Biobrændsel er afbrænding af ting, der for nyligt har været levende, såsom træ, flis, bioolier og bioethanol. Biobrændsel er på papiret en vedvarende energikilde, der tæller som CO2-neutral, men det er vist en betegnelse, der har mere bund i marketing end i videnskab. Der er nemlig mange ting i det regnestykke, der ikke går op, men det er trods alt ikke fossilt brændsel.

Affald brændes på samme måde, men der er dog ingen, der vil gå så langt som at kalde det grøn energi, selvom det er en fornuftig udnyttelse af ressourcerne.

Vandkraft

Vandkraft er en velsignelse, hvor du har masser af vand og tyngdekraft til rådighed, og det har de i Norge, hvor størstedelen af vores vandkraft bliver importeret fra. Vandkraft er ren, billig og stabil energi med meget få ulemper.

Atomkraft

Kernekraft er egentlig ren, billig energi, men energiformen har altid været kontroversiel, for det er enorme og radioaktive kræfter, der høstes i reaktorerne. Atomkraft har også været forbundet med kernevåben og nedsmeltninger, og det er usandsynligt, vi nogensinde selv kommer til at producere det i Danmark. Vi importerer det dog gerne.

De fossile - Kul, brunkul, naturgas og olie

Olie, kul og brunkul er forstenede dyr og planter, vi trækker op af undergrunden og brænder af. Kul har været motoren i vores civilisation i århundreder, og olie i det seneste, men det har haft sin pris i forhold til miljø og klima, hvor det fossile brændsel efterhånden er ved at være upopulært. Naturgas er det grønneste af de fossile, men det er dog stadig fossilt.

Fordelene ved olie, kul og gas er, at det er en billig og stabil energikilde, mens ulemperne først og fremmest er de enorme mængder CO2 og forurening, vi sender ud i atmosfæren, når vi brænder det af.

Lande og stater subsidierer de forskellige energiformer på forskellig vis, så det er svært at få et reelt billede på, hvad strømmen egentlig koster. Det behøver du heldigvis heller ikke bekymre dig om, for vi køber altid den billigste strøm til dig på børsen.