Hvor meget strøm bruger en familie?

Der er naturligvis meget store forskelle på, hvad en familie bruger på strøm. Boligform, opvarmning og vaner er de største faktorer i udsvingene, når vi ser på, hvor meget strøm en husstand bruger. Heldigvis har vi statistikker og gennemsnit, og her kan vi ret præcist nærme os et billede.

En gennemsnitlig dansker bruger 1.600 kWh om året, og en almindelig familie i parcelhus med to voksne og to børn bruger typisk 5.181 kWh om året. Det svarer cirka til den energi, det kræver at koge 52.000 liter vand i en elkedel. Om det er meget eller lidt, afhænger vist af øjnene, der ser. Vi får flere apparater i husstanden, men de bliver mere effektive, så mens vi får flere tablets og routere, bliver vaskemaskinerne mere effektive.

Forbruget fordeler sig, så underholdning i form af computere, musikanlæg, internet og deslige står for 22 procent af forbruget, mens tv-skærmene løber med 16 procent. Vask bruger 18 procent, og belysning står for 16. Køleskabe og frysere bruger 12 procent, mens ovne og kogeplader står for samme mængde. Opvarmning og diverse står for henholdsvis tre og én procent af forbruget.

Hvordan kan vi spare på strømmen?

Selvom vi er ude af kløerne på 1970’ernes oliekriser og høje energipriser, er der stadig rigtig mange gode grunde til at spare på strømmen, for det kan sagtens lade sig gøre at skrue ned for forbruget, uden du behøver gå på kompromis med komforten.

Én af de mest oplagte måder at spare på energien er at slukke for dine apparater, når du ikke bruger dem. Altså slukke på kontakten, vel at mærke, for standby-funktionen sluger faktisk forbløffende meget strøm. Sluk for tv, stereoanlæg og den slags på kontakten, eller invester i en elspareskinne, og spar i omegnen af 1.000 kroner om året.

Hårde hvidevarer er en akilleshæl i energiforbruget. De bruger megen energi, og du bør gå efter så energivenlige udgaver som muligt, når du køber nye. Vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe bruger også store mængder energi på henholdsvis at varme ting op og køle dem ned, og jo mere effektivt, de gør det, desto mere kan du spare. Der kan nemt være over 2.500 kroner at spare årligt, hvis du rykker maskinparken op i den mest energirigtige model.

Derudover kan du selv gøre noget aktivt for at spare kræfterne, når du bruger dine hårde hvidevarer. Du kan skrue ned for brugen af din tørretumbler og op for brugen af tørresnoren. Når du tørrer tøj i tørretumbleren, bør du også tørre den anbefalede mængde. En forkert mængde tøj, både for meget og for lidt, sender nemlig energiforbruget unødvendigt i vejret.

Du kan også spare meget ved at skrue ned på temperaturen til vaske- og opvaskemaskine. Faktisk kan du reducere energiforbruget i en tøjvask med over halvdelen ved at vaske på 20 grader, og det er ganske problemfrit, hvis du bruger det rette vaskemiddel. Du bør heller ikke sætte hverken vask eller opvask over, før maskinen er helt fuld.

Køleskabet kan du hjælpe ind på en grønnere vej ved at have temperaturen på fem grader, mens fryseren skal have -18. Sørg for, at fryseren ikke er rimet til, og sørg for, at den ikke er alt for proppet.

Lad være med at stille varm mad i køleskabet, og lad være med at have døren åben, for så bruger skabet unødvendigt mange kræfter på at skulle køle sig ned igen bagefter. Skal du tø noget op, kan du også med fordel gøre det i køleskabet. Det tager længere tid, men du sparer køleren for kræfter, da den lader din frosne mad klare kulden.

Hav låg på dine gryder, når du koger ting, og lad være med at koge mere vand end nødvendigt – både på blus og i elkedler. En gammel elkedel er i øvrigt meget strømforbrugende, og det kan hurtigt betale sig at skifte til en ny og mere energivenlig udgave.

Når du bruger ovnen, kan du ligeså godt bruge forvarmen og eftervarmen til madlavning, så du får udnyttet energien bedre. Det kan være lidt svært at omstille sig og følge opskrifter i starten, men når du lærer ovnen at kende, er det ikke noget problem.

Dine gamle glødepærer er heller ikke for fornuftige, når vi kigger på energien, og helt automatisk kommer du til at skifte dem ud med sandsynligvis LED-pærer hen ad vejen. En LED-pære bruger en brøkdel af strømmen, og du kan forvente en imponerende levetid af dine pærer, som dog koster lidt mere end de klassiske. Vær opmærksom på at købe LED-pærer med en god farvegengivelse, hvis det er noget, der er vigtigt for dig. Ellers risikerer du at sidde i blegt og blåligt lys.

Er du en af de få tilbageværende, der har elvarme, bør du også undersøge, om ikke du skulle have en billigere og bedre varmekilde.

Dette er sparetips, der ikke koster på livskvaliteten – men kan mærkes på bundlinjen.