Maj måneds vinder – Kirsten & Leif

01.05.2018

Nogle kalder hende Kirsten. Naboen kalder hende Kisser og i den hyggelige “Kaffeboden” i Toldbogade, Næstved. Vi tillader os at kalde hende både heldig – og overrasket.

Hvad der lignede en helt almindelig bestilling på fire stykker smørrebrød og et par cociomælk, udviklede sig, da regningen skulle betales. Op ad lommen kom 50.000 skattefrie kroner. Penge, som Kisser i starten overhovedet ikke kunne forstå, hvad gik ud på.

“Lige nu drømmer jeg mest om en tur til Vesterhavet”

“Hvad er det her?” lød det nærmest lidt febrilsk.

Efter lidt tid lagde det første chok sig. Det gik for alvor op for Kirsten, at hun og hendes mand, Leif, har vundet hovedpræmien El-Spillet i maj. 50.000 skattefrie kroner. Nu er det tid til at drømme.

“Puha, hvad skal vi bruge pengene til? Jeg ved det ikke. Jeg tror måske, at vi skal ud og rejse,” fortæller Kirsten.

For nogle år siden var hun og Leif på deres liv drømmerejse. 16 dage på motorcykel i Californien med stop i både Las Vegas, Hoover Dam og Grand Canyon. Men mindre kan bestemt også gøre det.

“Turen til USA var fantastisk, men lige nu drømmer jeg faktisk mest om en tur til Vesterhavet,” siger Kirsten. “Han bliver glad – den gamle – når jeg kommer hjem og fortæller det her. Han bliver rigtig, rigtig glad.