Julis vinder - Ditte

01.07.2017

Hverken kolleger eller børn i den vuggestue, Ditte arbejder i, var vist i tvivl, da Gul Strøm fangede hende på telefonen for at fortælle, at hun havde vundet hovedpræmien i juli-udtrækningen af El-spillet. Begejstringen var højlydt. Til at tage og føle på.

“Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt fik en mail om, at Gul Strøm ville starte en månedlig lodtrækning. Det ville være fedt at vinde, men jeg har nok ikke en en chance, tænkte jeg. Og så ringede telefonen, mens jeg var på arbejde. Jeg tror nok, at mine kolleger fik et chok. Heldigvis var det om formiddagen, hvor de fleste af børnene sover. Ellers havde jeg nok skræmt dem,” griner Ditte, 44.

“Lidt har også ret, når man alene med to børn. Derfor skiftede jeg til Gul Strøm”​

Da Gul Strøm besøger hende i hendes hyggelige rækkehus i Helsinge, er der flag på bordet. Ikke på grund af Ditte, men sønnen har fødselsdag.

“De 50.000 kr. falder på et tørt sted. Jeg er alene med to børn. Har lige holdt konfirmation for den største, så jeg havde parkeret tanken om, at vi skulle ud og rejse i sommerferien, men efter telefonen ringede, er jeg gået i gang med google afbudsrejser,” siger Ditte. “Ellers har jeg ikke nået at tænke over, hvad pengene skal bruges til. Jeg tænker de skal ind på en konto og bruges på at forsøde hverdagen lidt.”