Februars vinder - Michael

01.02.2018

Der er stille i huset i Odder, da Gul Strøm kommer forbi. Eftermiddagsroen har sænket sig. De to mindste af ungerne får sig en lur, mens datteren Marie ser Ramasjang på fjernsynet. En helt almindelig eftermiddag hos en helt almindelig familie.

Og så alligevel ikke. For Gul Strøm er kommet forbi for at overrække en sparegris til Michael, 39. Han tager imod iført sweatshirt og arbejdsbukser.

“Da jeg åbnede døren og så, at der stod en mand med en sparegris, tænke jeg: Hvad sker der? Hvad samler du ind til? Det er sindsygt. Det er fuldstændigt sindssygt. Jeg har sgu aldrig vundet noget før,” siger Michael, da grisen har fået et slag med en hammer og blottet indholdet – 50.000 skattefrie kroner.

“Så var det da sket ikke tosset, at jeg skiftede til jer.”

Tankerne om, hvad de uventede penge skal bruges til, går lynhurtigt i gang hos familien, der har været kunder hos Gul Strøm siden oktober 2016.

“Der har pludselig åbnet sig nogle uventede muligheder. Det er f.eks halvdyrt at tage på ferie, når man har tre unger. Det kan vi nu. Vi skal helt sikkert nok finde ud af at bruge pengene på en fornuftig måde, men jeg tror, at jeg vil starte med at rulle mig i dem i aften,” siger Michael