Martin fra Stege vandt 50.000 skattefrie kroner

01.06.2020

Martin fra Stege vandt 50.000 skattefrie kroner

Martin på 38 år har netop modtaget nyheden om, at han har vundet 50.000 skattefrie kroner i Gul Strøms Elspil, og det var en meget glad modtager, vi havde i røret.

”Jeg troede, det var spam, for jeg har aldrig hørt om Elspillet. Men så ville jeg alligevel lige tjekke, om det var rigtigt, og det var jo et held, at jeg gjorde det.”

Martin bor på Møn med sin familie og kører lastvogn til daglig. Faktisk er store køretøjer omdrejningspunktet for Martin både på arbejdet og i fritiden.

”Jeg kører lastvogn til hverdag, og har egentlig altid været optaget af store maskiner og de rigtig store køretøjer. Så derfor går meget af min fritid også med traktortræk, trucker-udstillinger og den slags ting.”

Da han blev spurgt, hvad de 50.000 kroner skulle bruges bruges til, kom svaret da også prompte.

”Jeg tænker helt sikkert, at nogle af dem skal gå til udbetalingen til en ny bil. Og så bor vi jo i hus, og der er altid nogle projekter, man kan bruge penge på. Måske bliver der også lidt at forkæle familien med.”

Voxpop fra strømmens verden

Vi elsker strøm – og elsker at høre om, hvad vores kunder bruger strøm til. Derfor spørger vi vores vindere om hvilket elapparat, de ikke kan leve uden. Her er Martins svar:

”Skulle jeg kun have ét elektrisk apparat, ville jeg vælge min telefon, for den kan jo efterhånden det meste.”